En ting er at gå igennem et vikingemarked og opleve det hele som gæst. Noget helt andet er selv at være krigeren på slagmarken, kvinden der laver lange smukke vævede bånd eller håndværkeren, der sidder ved essen og smeder. Når mørket falder på og gæsterne forlader markedet, samler vikingerne sig om bålene i de forskellige teltlejre, eller mødes i kroen til et horn øl og mjød. Stemningen er god og humøret altid højt, for markedet er et af årets højdepunkter.
Hvis du vil vide meget mere om hvad det hele betyder, eller lære mere om hvordan du kommer igang, så kan du besøge denne side for at lære meget mere.