Als Vikingemarked

Vikinger Velkommen til

Als vikingemarked d. 15 - 16 Juni, 2024

Vær hilset vikinger fra nær og fjern. Als Vikingelaug kalder igen til vikingemarked. Formålet med at afholde et Vikingemarked på Als bunder i den store og mangfoldige historie som er kendetegnende for netop denne egn. Der er stort set ingen tidsaldre der ikke er repræsenteret i området.

Vi ønsker med vores arrangement at være formidlere af vikingetiden. Det er vores ypperste mål, at give alle en oplevelse, en tilgang, en indsigt og en historisk forståelse for og om hvordan levevilkårene var i tiden. Vi gør det med autentisitet, ved at følge de traditioner der er beskrevet og belyst, hvilket gælder for bl.a. beklædning, bolig, håndværk i alle afskygninger og ved brug af de rette værktøjer.

Vi viser gerne at vikingetiden var mangfoldig. Vi vil gerne vise, håndværkere, krigere, ryttere, handlende mf. og lader gerne publikum komme helt tæt på.

 Vi opfordrer alle til at se, føle, dufte, og opleve hvad vikingetiden har at byde på.

Det forventes at alle vikinger er aktivt formidlende.

Vikingemarked skal forstås således at håndværk, krigskunst, fortællere, ryttere med flere fungerer i et markedsliv – alle må hjælpe til med at holde dette historiske formidlingsforum fri for plastik, øldåser, masseproducerede varer, loppemarkedstiltag m.v.

Det vil altid være en løbende diskussion om hvad der er autentisk så vi skal alle gøre vores bedste for at lave den optimale formidlingsscene.

Teltene placeres udfra opmålinger og eventuelle ønsker, og din plads anvises ved ankomst.

På foreningens vegne:
Tak fordi i vil være med til at gøre Als Vikingemarked til en realitet og en god oplevelse for os såvel som alle vores gæster